ARTIKLER 

Meditation uden mystik - Dorthe Oxgren, journalist, magasinet Helse, 2003

Hvad betyder spiritualitet for dig? - Svend Trier, Magasinet Liv & sjæl, 2009

Interview med Richard Moss - Svend Trier, interview, tidsskriftet Nyt Aspekt, 1998

Den indre og ydre lærer - essay af Richard Moss

Den virkelige udfordring - Svend Trier, Nyt Aspekt, januar 2011

Forord til Rejsen ind i Nuet - bog af Leonard Jacobson - af Svend Triier

Nuets Mester - artikel om Eckhart Tolle i Psykologi

 

  


 

Meditation uden mystik  - artikel fra bladet Helse, nr. 12, 2003

Der er hverken tale om røgelse eller hellige folk i brede sandaler. Meditation er godt for såvel bankdirektøren som kassedamen. Målet er at blive mere koncentreret, nærværende og mindre stresset. Af Dorthe Oxgren Journalist

Kender du følelsen af altid at være på vej til noget, altid at være bagefter med opgaverne, mens du håber på, at det bliver bedre, når du skifter arbejde, børnene bliver større, eller kalenderen står på sommerferie. Glemmer du at leve i nuet, dér hvor dit liv altid leves, så har du det som flertallet af moderne mennesker. Men der er hjælp at hente. Det handler kort fortalt om at kunne slukke for den nådesløse strøm af tanker, der konstant kværner rundt i hovedet på de fleste af os. Midlet er meditation, men måske får ordet meditation dine næsebor til at opfange den sødlige duft af røgelse, mens du får et billede for dit indre øje af kursister iført orange gevandter? Fordommene bliver gjort til skamme, når man kaster et blik på deltagerne på Svend Triers kursus i meditation. De højhælede støvler og det velsiddende tøj dominerer billedet. En snes deltagere, overvejende kvinder, i alderen 25 til 55 år sidder på klapstole af plastik, mens de lytter til lærerens introduktion.- Meditation er så enkelt, at nogle ligefrem finder det vanskeligt, lyder den første indføring i teknikken, efterfulgt af tyve minutters blide åndedrætsøvelser, udført med lukkede øjne. Der er intet hokus-pokus her. Men dyb koncentration og stilhed.

- Alle har prøvet at blive overvældet af naturens skønhed, hvor man i et kort øjeblik føler sig forbundet med alt. Det er meditationstilstand, forklarer Svend Trier og tilføjer, at man mediterer ikke for meditationens skyld. Men på grund af de virkninger, det har i hverdagen. Det kan 35-årige Grethe Damon tale med om. For hende har det haft afgørende og positiv indflydelse. - Det har flyttet bjerge at begynde at meditere. Når jeg har alt for meget arbejde og mange møder, sætter jeg mig ned i 20 minutter og mediterer. Det hjælper mig til at prioritere tingene, give slip på dem og lade være med at køre mig selv op over det. Til dagligt arbejder hun som skolelærer på en privatskole nord for København, hvor hun også selv bor sammen med sin firårige datter Sara og den tibetanske tempelhund Nanna.Det var knas i parforholdet og ønsket om personlig udvikling, der fik Grethe Damon til at overveje meditation som en måde til at skabe klarhed over sin tilværelse i almindelighed og sit følelsesliv i særdeleshed. Hun og manden gennem seks år havde ellers et på overfladen perfekt liv. Grethes mand var veluddannet, vellønnet og så oven i købet godt ud. Og han var ikke kun til pynt. Sammen istandsatte de en gammel villa i en af Københavns forstæder og indrettede det værdigt til en fremvisning i et glittet boligmagasin. De praktiske opgaver deltes de om. Men der var ridser i den polerede overflade.- Vi levede i hver vores verden. Vi talte ikke samme sprog. De ting, der var vigtige for mig, lukkede jeg stille og roligt ned for i de seks år, vi var sammen. Tomheden var værst i weekenderne og i ferierne. Jeg følte mig fanget - som om jeg havde gemt min egen essens ned i et guldskrin til senere brug, husker Grethe, der for to år siden besluttede at melde sig til et kursus i meditation. - Jeg måtte tilbage til det, der var vigtigt for mig, blandt andet at male, fortæller hun og peger på et par af de billeder med hendes signatur på, der hænger i stuen.

Åndeligt brusebad
På Internettet fandt Grethe et introduktionskursus i meditation, der tiltalte hende. Et kursus, der var renset for religiøs ensretning.- Tingene må gerne have forbindelse til virkeligheden. Jeg havde ikke lyst til at lave grundlæggende om på min tilværelse med venner, barn og job. Og det har heller ikke været nødvendigt. Jeg mediterer ikke dagligt. Men næsten. Det kan af og til være svært med et lille barn, siger Grethe, der kunne konstatere en mærkbar forandring, da hun begyndte at meditere regelmæssigt. - Det blev meget nemt for at mig at mærke, hvor jeg ville hen med mit liv.I dag er det et år siden, Grethe flyttede fra sin mand. Og meditation er stadig en vigtig del af hendes dagligdag. Ved hjælp af "det åndelige brusebad" har hun lært at være mere til stede i nuet og undlade at lade morgendagens problemer eller fortidens byrder få for meget plads.- Under meditationen forestiller jeg mig alle mine bekymringer og byrder pakket ned i en kuffert, som jeg stiller fra mig. Når jeg slipper kufferten, har problemerne ikke længere den samme magt over mig. Det er så fantastisk. Der er så mange ting i mit liv, der er faldet på plads af sig selv. Og så har jeg - ikke mindst - fået livsglæden igen.

Luk dampen ud
Tilbage på meditationskurset deler kursisterne ud af deres første erfaringer med meditation. En var ved at falde i søvn undervejs, en anden fik snurren i kroppen, og en tredje havde svært ved at fokusere på åndedrættet på grund af tankestrømmen. Uanset hvad der sker undervejs, så skal man tage det, som det kommer, forklarer Svend Trier, der har undervist i meditation i 30 år.- Under meditationen slipper kroppen fri af spændinger og blokeringer, fysiske og psykiske. Når man begynder at meditere, kan man midlertidigt få forskellige fysiske fornemmelser. Snurren i kroppen, svimmelhed, let trykken i hovedet eller træthed. Det kan være gamle spændinger eller træthed, der kommer op til overfladen. Forestil dig, at du lukker dampen ud af en gryde, der står og koger. Det samme sker, når man mediterer.- Vi lever i et meget resultatorienteret og materialistisk samfund og søger lykken gennem ydre ting. De fleste mennesker er hele tiden på vej for fuld fart ud af motorvejen. Nogle kæmper et helt liv for at få det rigtige job, det rigtige hus eller den rigtige partner. Og de bliver helt udmattede i deres jagt. For de perfekte omstændigheder eksisterer ikke. Virkelig lykke ligger i at opleve glæden ved at være. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan sætte pris på de ydre ting. Jeg foretrækker da også at bo godt i stedet for at bo i et skur. Og der er intet galt i det materielle. Men desværre er det sådan, at folk ofte skal ud i store kriser, før de lærer at være taknemmelige for at være og kan glædes over nuet, siger Svend Trier og tilføjer, at man ikke behøver at vente på, at en alvorlig krise opstår, før man kan forbedre sin livskvalitet.

At træne sin bevidsthed
I meditation træner man bevidstheden til hele tiden at vende tilbage til nuet. Man lærer at blive bevidst om sin indre tilstand - om følelser og tanker. Når man mediterer, kan man nå frem til en tilstand af indre stilhed. Den indtræffer, når al mental aktivitet er faldet til ro. Resultatet er, at man bliver bedre til at lytte til sig selv og opnår større balance mellem krop og sind - og bliver dermed mere nærværende og fokuseret og mindre stresset. Men resultatet kommer ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er det, ifølge Svend Trier, vigtigt at meditere regelmæssigt. Ideelt set to gange om dagen á 20 minutters varighed. Der findes flere måde at meditere på. En simpel måde er ved hjælp af opmærksomhed på vejrtrækning og/eller ved brug af mantra eller lydord.

Til oversigt

 

  • liste her
  • næste punkt

 

 

 


 

Hvad betyder spiritualitet for dig? 

Af Svend Trier, meditationslærer og forfatter. Fra Magasinet ”Liv & sjæl” nr. 2 april/maj 2009.

Begrebet spiritualitet eller spirituel udvikling er blevet langt mere udbredt herhjemme gennem de senere år. Bøger af spirituelle lærere og forfattere som Eckhart Tolle, Neale Donald Walsch og Deepak Chopra er blevet bestsellere og læses af mennesker langt ud over New Age miljøerne. Et stadig stigende antal danskere udøver forskellige former for meditation eller interesserer sig for spirituelle værdier, uden at der på nogen måde er tale om nogen entydig størrelse.

Ja, for hvad mener vi egentlig, når vi taler om spiritualitet eller spirituel udvikling? Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mine kursister, og det er altid spændende at lytte til de mange forskellige opfattelser af, hvad der ligger i begrebet spiritualitet.

Har det noget at gøre med særlige højdepunktsoplevelser eller visioner? Eller er det snarere en bestemt måde at leve og relatere til omverdenen på? Har spiritualitet noget at gøre med specielle psykiske evner som f.eks. clairvoyance eller evnen til at kontakte de afdøde? Eller med troen på usynlige kræfter eller opstegne mestre, der overvåger vores udvikling fra en anden dimension? Eller skal man tro på karma og reinkarnation for at være ”rigtig” spirituel?

Ja, for hvad mener vi egentlig, når vi taler om spiritualitet eller spirituel udvikling? Det er et spørgsmål jeg ofte stiller mine kursister, og det er altid spændende at lytte til de mange forskellige opfattelser af, hvad der ligger i begrebet spiritualitet.

Der er mange forskellige opfattelser og definitioner, så det kan ofte være svært at vide, hvad det er man egentlig taler om. På samme måde, som når man taler om ”Gud”: Er Gud personlig eller upersonlig? Han, Hun eller måske Det? Med eller uden form? Kærlig, tilgivende eller straffende - eller måske begge dele? Findes Han/Hun/Det inden i os selv eller et eller andet sted oppe i Himlen? I biblen står der, at mennesket er skabt i Guds billede, men måske ville det være mere korrekt at sige, at Gud er skabt i menneskets billede, og at vores Gudsbegreb derfor er forskelligt fra menneske til menneske – afhængigt af bevidsthedsniveau og den religiøse, spirituelle og kulturelle programmering, som den enkelte har været udsat for.

Fra en mindre til en større sandhed
Hvis jeg spørger mig selv, hvad begrebet spiritualitet er for mig, vil jeg mit svar være anderledes i dag end for 5, 10 eller 20 år siden. Og i morgen vil jeg formentlig komme med endnu et nyt svar. Det betyder ikke, at min forståelse af spiritualitet var forkert for 20 år siden. Som den berømte indiske yogi Vivekananda engang har udtalt: "Mennesket bevæger sig ikke fra usandhed til sandhed, men altid fra en mindre sandhed til en større sandhed". Vores forståelse og opfattelse af virkeligheden, af Livet, ændres og uddybes i takt med at vi gror og udvikler os mod en større bevidsthed. Og hvem ved? - måske er der intet endegyldigt slutpunkt for denne udviklingsproces.

De svar, vi kan komme frem med og formulere i ord, vil aldrig være fyldestgørende og endegyldige. Der er altid videre horisonter at udforske. Det øjeblik vi forestiller os, at vi har ”regnet den ud” og tror, at vi kender Sandheden, lukker vi automatisk af overfor en højere mulighed og vores udvikling standser. Det menneskelige intellekt synes ikke at være i stand til fuldt ud at fatte virkelighedens uendeligt komplekse og multidimensionale natur. Og alligevel kan vi have en intuitiv fornemmelse af en større sammenhæng eller mening. Glimt af indsigt og forståelse, som efterlader os tavse og undrende overfor livets mysterium og dybde.

Et spørgsmål om direkte erfaring
Så hvad forstår jeg ved begrebet spiritualitet? Hvad betyder det spirituelle for mig på dette tidspunkt i mit liv? At stille dette spørgsmål kan i sig selv være en form for meditation eller kontemplation. Man kan formulere spørgsmålet som en bøn fra hjertet – ud fra ens egen indre dybde. At spørge på den rette måde kan være med til at åbne hjertet eller bevidstheden for en større virkelighed, som ligger ud over sindet eller intellektet – eller ud over hvad man har læst i bøger eller hørt andre tale om. Selve spørgsmålet kan være med til åbne døren til den spirituelle dimension.

For mig er det spirituelle først og fremmest et spørgsmål om direkte erfaring eller væren – ikke trossystemer, overbevisninger eller forestillinger. Oplevelsen af det spirituelle ligger ud over, hvad der kan beskrives med ord eller begreber, og det er altid en ny og frisk oplevelse. Ordene, begreberne, kan i bedste fald pege ud over sig selv i retning med det uendelige, mysteriet, den guddommelige essens. Men alt for ofte forveksler vi begreberne og symbolerne med den selve den spirituelle substans. Som man siger indenfor zen-buddhismen: Vi ender med at dyrke fingeren, der peger mod månen, i stedet for månen selv.

Det er afgørende i vores hektiske tidsalder, at vi giver mere plads til den spirituelle impuls. At vi nærer og opmuntrer en spiritualitet, som er fri for dogmer, men som kan hjælpe os til at udvikle vore bedste menneskelige kvaliteter. "Gå med dem, som søger sandheden, men flygt fra dem, som har fundet den," har Tjekkiets tidligere præsident Vaclav Havel engang udtalt.

Spiritualitet er blevet et modeord, men det er vigtigt at forstå, at det spirituelle ikke nødvendigvis har noget at gøre med at se auraer, læse i tarot, tale med ånder eller andre psykiske fænomener, som man i disse tider kan høre om i tv-programmer og læse om i ugeblade. Det handler heller ikke om at lære en masse new age-begreber at kende.

Det spirituelle kan vi opleve i dyb meditation, i tomrummet mellem to tanker, hvor sindet er helt stille, men årvågent til stede. Det er blevet beskrevet som en oplevelse af frihed, lettelse, intenst nærvær og opmærksomhed. En fornemmelse af tidløshed eller evighed, hvor vi føler os dybt forbundne med os selv og vore omgivelser.

Jeg føler mig overbevist om, at den spirituelle dimension vil få en større plads i vores samfund og kultur fremover. Et stadigt stigende antal mennesker vil begynde at opleve tomheden i forbrugsræs og ydre statussymboler og vil derfor søge efter et dybere livsindhold.

Den store uvished og uforudsigelighed, som præger situationen i verden i dag, vil tvinge os til at sætte spørgsmålstegn ved de værdier, der hidtil har styret vores tilværelse. Kriser og udfordringer vil få os til at revidere vore holdninger og opprioritere det, der er væsentligt i tilværelsen.

Om artiklens forfatter: Svend Trier er meditationslærer, foredragsholder og forfatter. Han har undervist tusinder af danskere i meditation og bevidsthedsudvikling siden 1971 og er en af pionererne herhjemme indenfor dette felt. Forfatter til bøgerne Vær dit eget lys - 108 meditationer over livets dybere formål (Borgens Forlag) og bestselleren Meditation - en rejse tilbage til dig selv (Politikens Forlag). Stifter og leder af Quantum Seminars, som arrangerer kurser o g seminarer med internationalt kendte spirituelle lærere som f.eks. Eckhart Tolle, Richard Moss, Neale Donald Walsch og Caroline Myss. Læs mere på www.quantumseminars.dk

Til oversigt

 

 


 

 

Bevidhedens to mirakler 

Interview med Richard Moss fra tidsskriftet Nyt Aspekt juli 1998, af Svend Trier

 

Richard Moss  

 

Første mirakel: at vi kan opleve et selvstændigt jeg.
Andet mirakel: jegets erkendelse af, at det er en del af den universelle bevidsthed.

Det er nødvendigt med en god og sund udvikling af egoet først - for at kunne overskride det, siger den spirituelle lærer Richard Moss. Svend Trier har talt med Moss i anledning af hans første bog på dansk.

Når Richard Moss taler, formidler han noget langt dybere end bare ordene selv. Man fornemmer en dyb stilhed og viden, der virker som nektar for sjælen. Det er tydeligt, at jeg her står over for et menneske, der taler ud fra egen livserfaring. Han udstråler på samme tid både naturlig autoritet og en ægte ydmyghed. Han prøver ikke at gemme sig bag sin egen lærerrolle, men taler i stedet med forbløffende ærlighed og åbenhed om sine personlige udfordringer på udviklingens vej. Her oplever man ikke den splittelse mellem den spirituelle lærer og hverdagsmennesket, som ellers forekommer ganske hyppigt.

Du har i dine bøger beskrevet, hvordan du tidligere i livet gennemgik en dyb åndelig forvandling, som svarer til det, man traditionelt beskriver som oplysning. Hvad skete der egentlig, og hvordan ændrede det dit liv?

- Sproget rækker ikke til at beskrive denne type oplevelser. I en vis forstand kan jeg sige, at oplevelsen af “mig” som et adskilt selv forsvandt, ophørte. Jeg havde en erkendelse af enheden i alting og oplevede mig selv som uadskilleig fra denne enhed. Efter denne oplevelse var der i flere dage en følelse af en slags lettelse, af noget helligt; jeg vidste, at alt er fuldkomment i sig selv.

Men jeg blandede aldrig denne erkendelse sammen med mit ego eller mit personlige jeg. Jeg sagde aldrig, at “jeg er fuldkommen” i menneskelig forstand. Mere end nogensinde indså jeg, at man kun kan tale om fuldkommenhed eller helhed i den grad, man fuldstændig overgiver sig til helheden.

Jeg havde tidligere været i stand til at arbejde med energi gennem berøring, men nu begyndte der at ske forskellige ting - f.eks. spontane helbredelser eller andre dybtgående positive forandringer - uden den mindste hensigt fra min side. Samtidig oplevede jeg, at en særlig kraft begyndte at udtrykke sig gennem min stemme, og at jeg derved var i stand til at formidle en dybere indsigt til andre.

Gennem de sidste tyve år har jeg i stigende grad har forstået, hvad der egentlig skete i denne oplevelse. Jeg har lært mere og mere om, hvad det betyder at være en lærer: én som delagtiggør andre i en ny form for energi. Men jeg har aldrig set mig selv som oplyst i ultimativ forstand. Jeg har set mig selv som et menneske, der har været i kontakt med et niveau af helhed, som dybtgående har påvirket min intelligens og min forståelse. Men jeg har hele tiden måttet arbejde med min menneskelige natur på alle niveauer, for at være i stand til at leve den sandhed, jeg havde erkendt.

Det første mirakel

I din bog “Spiritualitet og det åbne hjerte” benytter du udtrykkene det første og andet mirakel som metaforer for to forskellige bevidsthedsniveauer i menneskets evolution. Hvad mener du med det første mirakel?

- Det første mirakel er udviklingen af den grundlæggende egostruktur, som giver os oplevelsen af et adskilt eller selvstændigt jeg. Egodannelsen starter ganske tidligt i livet og er forbundet med fremkomsten af sprog og symboler til at beskrive og relatere til vores omverden.

Jeg har brugt udtrykket "det første mirakel", fordi jeg gerne vil have os til at forstå, at vi virkelig er en unik manifestation her på jorden: et selvreflekterende væsen, som kan se ud på verden og sige "hvad er alt dette?", og som kan se på sig selv og stille spørgsmålet "hvem er jeg?" Teologen Thomas Berry siger, at vi er "det aspekt af naturen, som bliver bevidst om sig selv".

Den pris, vi betaler, er, at vi bliver iagttagere af naturen, og deri ligger en eksistentiel ensomhed eller fremmedgørelse, som er selve roden til vores kroniske fornemmelse af utryghed eller utilpashed. De fleste mennesker er ikke bevidste om dette og projicerer deres følelse af utilfredshed over på deres partner, det job, de aldrig fik, osv. Vi er nødt til at konfrontere vores eksistentielle ensomhed på et dybt niveau og erkende dens rødder i vores grundlæggende bevidsthed. De skabninger, som ikke har “førstemirakelbevidstheden”, lider heller ikke under følelsen af at være adskilte.

Det andet mirakel

Hvorledes vil du så beskrive “det andet mirakel”?

Det andet mirakel starter det øjeblik, hvor bevidstheden pludselig begynder at vende tilbage mod sig selv for at finde ud af sig selv, for at forstå selve roden til jegbevidstheden.

Det andet mirakel ligger til grund for alle de dybeste åndelige og mystiske traditioner, som fortæller os, at vi ikke er adskilte fra hinanden, at vi alle er brødre og søstre, og at der er et guddommeligt element i hver af os. Det er egoets bevægelse fra at være en suveræn, adskilt dimension i sin egen tjeneste til at blive tjener for den dybere intelligens, som er ved at vågne i os - en erkendelse af virkelighedens natur på det mest grundlæggende niveau. Det adskilte ego er af fortidens mystikere blevet sammenlignet med et krus vand, der er nedsænket i havet. Havet er et billede for den universelle bevidsthed eller Selvet, der både opfylder og omgiver kruset. Men egoet anerkender kun det aspekt ved vandet, der er inden i kruset, og anser dette for at være sig selv. Det andet mirakel svarer til erkendelsen af, at det, som befinder sig indeni kruset, og det, som befinder sig udenfor, er én og samme altomfattende virkelighed, den samme grundlæggende enhed.

Det er min oplevelse, at denne bevidsthed begynder at optræde stadigt hyppigere blandt mennesker i forskellige aldre. Mange ser imidlertid en modsætning mellem såkaldte spirituelle oplevelser eller mål og personlighedens eller egoets modningsproces. Det er for at fjerne denne modsætning, at jeg i min bog har benyttet betegnelserne det første og andet mirakel. Set med mine øjne er det således helt nødvendigt at foretage et godt og sundt stykke arbejde, når det gælder egoets udvikling. Ellers vil mulighederne for at bevæge sig videre til det andet mirakel og transcendere egoet være meget ringe.

Nytter ikke at ville

I din beskrivelse af den spirituelle udvikling har du omtalt, hvorledes egoet ofte kryber ind og overtager vores bestræbelser på at realisere det næste bevidsthedsniveau. Mange taler om spiritualitet og giver udtryk for, at de gerne vil åbne sig for den højere bevidsthed. Men vil de det virkelig, når det kommer til stykket?

Det er ikke noget, vi skal ville. Det er en udvikling, som vil os. Egoet overtager den spirituelle rejse, fordi det forestiller sig, at denne rejse blot er en udvidelse eller fuldkommengørelse eller utopisk vision af noget, som det allerede forstår.

Første mirakel bevidstheden bilder sig ind, at når "jeg" på et tidspunkt bliver oplyst, vil "jeg" være fri for al lidelse. Men det forholder sig snarere sådan, at "jeg" pludselig føler mig mere forbundet med verden og dermed også mere forpligtet i forhold til verden. Vi begynder at føle os mere ansvarlige for hinanden og for vores egen sindstilstand og reaktioner over for tilværelsen. Vi føler os kaldede til at tjene helhedens interesser og velbefindende i samme grad som vort eget personlige velbefindende. Når vi søger lykke på en egocentrisk måde, er lykke f.eks. ensbetydende med tilstrækkelige mange penge, så vi kan føle os trygge gennem næste nedgangsperiode, eller føle, at vores eget selvbillede svarer til voresforestillinger om at have succes og være betydningsfuld.

Bevidstheden ser verden som et objekt - som noget udenfor én selv, der skal udnyttes for at tjene ens personlige ønsker og interesser.

På det næste trin i udviklingen erkender jeg min enhed og dybe forbundethed med verden. Havene, skovene, hele naturen er aspekter af mig selv, og jeg indgår som et enkelt led i et større levende system. Jeg er ikke enehersker. Jeg er helhedens tjener.

I en vis forstand er der masser af hårdt arbejde forbundet med at opfylde alle ønsker på det bevidsthedsniveau, som svarer til det første mirakel. Frustrationen over ikke at få opfyldt disse ønsker, er en stor drivkraft, som får et menneske til at bevæge sig fra det første til det andet mirakel. Visse former for lidelse, f.eks. fattigdom eller sult, kan vi gøre noget ved gennem brug af vores intellekt eller sind. Der eksisterer imidlertid en langt dybere form for lidelse, som kommer af selve sindets aktivitet, så længe vi stadig identificerer os med det adskilte selv. Denne lidelse er den drivkraft, som giver os energien til at realisere det næste bevidsthedsniveau.

Det sår, egoet ikke kan hele

Du taler om “det sår, som egoet ikke kan hele”.

Ja, netop. Før eller senere vil hvert menneske nå den erfaring, at ligegyldigt hvor meget vedkommende ved, ligegyldigt hvad man foretager sig på et følelsesmæssigt, psykologisk eller intellektuelt niveau, så vil intet af alt dette kunne beskytte en over for denne fundamentale erkendelse af ens egen magtesløshed.

Det er dette sår, som egoet aldrig kan hele, men som rent faktisk kan medføre, at egoet overgiver sig så meget, at bevidstheden får mulighed for at forene sig med noget større. Og selvom det kun sker kortvarigt, kan det stadig afstedkomme en dybtgående healingsproces i krop og sjæl.

Du når til et punkt, hvor din spirituelle praksis og indsigt er blevet så dyb, at du indser, at der kun er én ting, som står imellem dig og den højere bevidsthed, nemlig dig selv! Og der findes ingen vej, som hjælper dig til at slippe af med dig selv. Der findes ingen metode, ingen teknik, intet redskab, som i sidste ende vil kunne bringe dig videre til det næste trin. Enhver bestræbelse på at opnå oplysning er egoets bestræbelse og vil derfor hindre vedkommende i at slappe af i tilstrækkelig grad til at åbne sig for den tilstand, vi kalder oplysning eller enhedsbevidsthed. Det er erkendelsen af, at du har fulgt en vej, at du har siddet ved din mester, og at du er blevet indviet i traditionen og har gjort dit arbejde. Nu forstår du egoets natur, men du kan ikke selv gøre noget for at give slip på egoet. Dette trin kan kun udfolde sig gennem en form for nåde, gennem livets egen dybe intelligens. Dette giver den ydmyghed, som jeg tror er absolut nødvendig for det menneske, der siden gennem et slags kosmisk tilfælde bliver båret frem til det næste bevidsthedsniveau. Hvis du går ind i den højere bevidsthed uden denne ydmyghed, bliver egoet nemt opblæst, og du begynder at tænke: “Jeg er oplyst, jeg er noget særligt.

Når et menneske har gået vejen og er blevet ydmygt gennem erkendelsen af sin egen magtesløshed med hensyn til at opnå nogen som helst fundamental forvandling, så vil dette menneske gå ind i livet som en tjener og sige: "Fint, hvis en højere bevidsthed er livets gave til mig, vil jeg modtage den på livets egne betingelser til rette tid og på rette vis. Alt, hvad jeg kan gøre nu, er helt enkelt at tjene den større intelligens, som ved bedre end jeg. Og heraf kommer alle de grundlæggende åndelige belæringer om medfølelse og omsorg for hinanden, om at hjælpe sin næste og nære omgivelserne. Og disse ting vil ikke blot være befordrende for selve transformationsprocessen. De vil også være selve kærnen i ens tilværelse efter transformationen. Som den kendte zen-aforisme siger:

“Hug brænde og hent vand, inden du bliver oplyst
Hug brænde og hent vand, efter du er blevet oplyst”

Discipel af livet

Hvordan finder man den rigtige lærer? For én kan en terapeuten i samme by, men for en anden kan det være en vismand fra en bjerghule i Himalaya? Eller måske er den bedste lærer ens partner eller børn? Måske vælger alle spontant den rigtige lærer?

Netop. Og det sker gennem en form for spontan magnetisk tiltrækning eller resonans. Når eleven er rede, indfinder læreren sig. Det omvendte gælder også: Når læreren er rede, indfinder eleven sig. Vi forestiller os hele tiden en verden bestående af adskilte enheder, som er nødt til at vælge. Hvis du rent faktisk lever dit liv med en vis integritet, vil livet naturligt bringe dig i kontakt med de mennesker, som er vigtige for dig at kende på din vej. Når det gælder spørgsmålet om at vælge en lærer, er det langt vigtigere at gøre sig parat til at være elev. Så vil selve tilværelsen begynder at undervise os, og til tider vil dette ske gennem forholdet til en bestemt lærerskikkelse.

Men behøver det at ske på denne måde?

Nej, ikke nødvendigvis, tror jeg. Det vigtigste er at være oprigtigt åben over for at lære og sige med hjertet: “Jeg ønsker at lære - undervis mig!” Og at sige det til sin egen sjæl, til sine egen dybeste væren, til livet selv, til Uendeligheden. Sig det hver eneste dag, hver eneste morgen: “Jeg ønsker at forstå sandhedens natur. Jeg ønsker at lære sandheden om mig selv. Jeg ønsker at lære sandheden om denne verden. Undervis mig!” Så vil du blive en discipel af livet.

___________________________________________________________________________

 

Den indre og ydre lærer
Af Richard Moss
 

På rejsen mod åndelig oplysning er der to komplementære impulser, der er vigtige.  Den primære impuls kommer indefra. Det er universets impuls, der udtrykker sig gennem hvert enkelt menneskes sjæl. Jeg kalder denne impuls for den indre lærer. Den sekundære impuls kommer udefra. Den består af de mennesker, der på forskellige måder og i forskellige forhold stærkt påvirker vores forståelse af os selv. Men den omfatter også de situationer, der forvandler vores liv. Disse mennesker og situationer er vores ydre lærere.

     Jeg bruger udtrykket ”den indre lærer” som en metafor for den fundamentale impuls til spirituel forvandling, der udfolder sig i os alle…Det er en impuls til spirituel udvikling, der i lige så høj grad kommer fra vores personlige smerte og lykke, succes og nederlag, som fra vores uendelige natur, der altid eksisterer forud for disse anliggender.

      Når et menneske rodfæstes mere og mere i sin egen væren, er det den indre lærer, der vågner op. Når vi begynder at lytte til og besvare den indre lærers kald, kan det paradoksalt nok ske, at vi samtidig hører den ydre lærers kald – uanset hvor han, hun eller det befinder sig. Faktisk kan de ikke adskilles, og derfor bliver spørgsmålet om indre og ydre lærer et spørgsmål om psykologisk modenhed. Når vores spirituelle intuition er på begynderstadiet, skal den ydre lærer være ekstraordinær, større end livet selv, og skal måske demonstrere specielle psykiske kræfter for at vi kan opfatte og stole på hans eller hendes åndelige autoritet. Samtidig bliver vi fristet til at blive for afhængige, med deraf følgende fare for psykologisk regression og infantilisering.

      Når vores intuition modnes, og vi ser os selv mere og mere i uendelighedens perspektiv, bliver den ydre lærer en person, der inspirerer os til at udfolde vores fulde potentiale som mennesker i vores dagligliv som helhed. Forholdet til den ydre lærer bliver gradvist universelt og afspejler sig i alle mennesker og i den ekstraordinære invitation, livet giver fra øjeblik til øjeblik.  

      Et menneske, der fornægter den ydre lærer, risikerer også at fornægte den indre – og omvendt. Den pågældende kan bortforklare det med, at han eller hun lytter til sin indre lærer og derfor afviser ethvert forhold til en ydre lærer. Men det kan lige så godt være, at vedkommende blot dyrker sit eget ego i en af dets talløse forklædninger som åndelig og psykologisk enehersker. Det menneske, der på den anden side forguder den ydre lærer og ukritisk underkaster sig dennes vejledning, dyrker også sit eget ego ved at projicere det som den ydre lærers helt enestående, ”ufejlbarlige” karakter. I begge tilfælde forrådes ens egen væren.

      Som vesterlænding befinder jeg mig indenfor en tradition af stærk individualisme, men som bevidst menneske ser jeg, at jeg altid er en frugt af og et udtryk for mange relationer, og at det altid vil være sådan. Jeg er evigt taknemmelig over for de ydre vejledere, der har været medvirkende til min egen udvikling. Jeg er også de mange mennesker tak skyldige, som jeg kun kender fra det, de har skrevet eller fra kontakt i drømme. Men jeg har aldrig kunnet give mig helt hen til noget menneskeligt forhold, hvor jeg skulle gå på kompromis med min egen intuition. Jeg har opdaget, at det er livet selv og ethvert forhold til andre, der er guruen og min vej til opvågning…Da dette har været min egen vej, er det først og fremmest forbindelsen til den indre lærer, jeg søger at vække hos de mennesker, jeg arbejder med.

 

 

Forord til Rejsen ind i Nuet

- bog af den spirituelle lærer Leonard Jacobson, Indsigt Forlag 2012

 

Af Svend Trier, meditationslærer, forfatter og leder af Quantum Seminars

 

En ny form for spiritualitet er ved at vinde udbredelse i den vestlige verden – ubundet af bestemte religiøse retninger og traditioner, men nært beslægtet med det, som de store mystikere indenfor alle religioner søger at udtrykke.

     Det er en spiritualitet, som er befriet for dogmer - som ikke bygger på bestemte trossystemer, overbevisninger eller forestillinger om Gud. Den handler i stedet om det enkelte menneskes direkte, personlige erfaring af tilværelsens guddommelige urgrund. En spiritualitet, der søger at bevæge sig ud over alle forestillinger og begreber til en direkte, umiddelbar erkendelse af virkelighedens sande natur.

     Ifølge forfatteren til denne bog forudsætter en sådan erkendelse, at vi – i det mindste for en stund – giver slip på alle spekulationer om fremtiden eller grublerier over fortiden og vågner op til selve dette øjeblik, det tidløse Nu. Så længe vi er fanget i tankernes verden, lever vi i en form for illusion og går glip af det liv og den rigdom, der kun kan opleves, når vi er fuldt nærværende – totalt til stede i nuet.

     Dette budskab er der for så vidt intet nyt i. Vi har hørt det mange gange før fra andre vise mennesker. F.eks. er det i nyere tid blevet fremragende formidlet af lærere som Eckhart Tolle og J. Krishnamurti. Det, som er specielt ved denne bog, er, at forfatteren meget nøje forklarer, hvordan det menneskelige sind og ego er betinget og bundet af fortidens smertefulde erfaringer og derfor har så svært ved at forblive fuldt nærværende - ud over blot korte momenter. F.eks. ved mennesker, der mediterer eller udøver opmærksomhedstræning, at store dele af meditationen ofte kan være præget af tankemylder, dagdrømmeri eller andre distraktioner, som bringer den mediterende væk fra sit valgte meditationsobjekt - hvad enten det nu er vejtrækningen, et mantra eller et bestemt indre billede, som man mediterer på.

     Leonard Jacobson viser os ikke blot hindringerne for vores spirituelle opvågnen, men redegør nøje for, hvorledes vi kan heale de psykiske ar eller dybereliggende erindringsspor, som holder os mere eller mindre fast i fortiden. Han viser, hvorledes vi kan frigøre os fra sindets og egoets magt over os. Ikke ved at bekæmpe egoet på dets eget plan, men gennem medfølelse og rummelighed, som får det lille jeg til at slappe af og acceptere dets rette plads i vores liv ”som assisterende life manager i den relative verden af tid og rum”.

     Desuden forklarer forfatteren, at vi hver især befinder os på en individuel livsvej, som han kalder for ”sjælens rejse”. Vi har alle bestemte livstemaer og ”lektier” at lære på denne sjælerejse, som fører os frem mod et stadig højere menneskeligt udviklingstrin. Dette er en gradvis proces over tid, mens selve den spirituelle opvågnen altid er et øjeblikkeligt fænomen, som kun kan finde sted i ét nu.

     Jeg har personligt haft det privilegium at organisere seminarer og kurser med Leonard Jacobson i Danmark gennem en årrække og herigennem fået lejlighed til at lære ham at kende - både som lærer og som menneske. Det er for mig tydeligt, at Leonard selv lever det, som han taler om – med integritet, humor og menneskelighed. Han taler og skriver ud fra sin egen dybe indsigt og realisering, og i denne bog løfter han lidt af sløret for de ”opvågninger”, der gik forud for hans virke som spirituel lærer.

     Jeg håber, at bogen vil inspirere mennesker til at fokusere mere på det, som er væsentligt i deres liv – vejen hjem igen til vores indre essens eller væren, til erkendelsen af vores fundamentale enhed og samhørighed med alt levende.

     Dette er ifølge forfatteren vores bedste håb for menneskehedens fremtidige overlevelse og blomstring.