Meditations- og udviklingsgrupper

”Meditation og liv er ikke to forskellige ting; meditation er livets, den daglige tilværelses inderste væsen”.

J. Krishnamurti

Meditations- og udviklingsgrupper med Svend Trier

Har du allerede nogen erfaring med meditation, kan du ansøge om deltagelse i en fortløbende meditations- og udviklingsgruppe, som mødes ca. hver 14. dag. Her er der lejlighed til at arbejde mere dybtgående med sin personlige og spirituelle udvikling, og til at meditere sammen og opleve det forstærkede bevidsthedsfelt, der opstår i gruppesammenhæng. Vi vil udforske forskellige meditationsformer og arbejde med vejrtrækning, energi, opmærksomhed, kropsbevidsthed, drømme og bevægelse. Desuden behandles forskellige temaer, som har at gøre med den enkeltes livsformål og udviklingsproces. Formålet er personlig og spirituel udvikling forankret i kroppen, i den daglige tilværelse og i vores egen autentiske individualitet.

Tid, sted og pris:
Man mødes en aften ca. hver 2. uge (typisk om mandagen) kl. 19.30-21.30 centralt i Kbh. Normalt 6 møder. Pris ialt: 1440 kr. For fuldtidsstuderende og pensionister: 1240 kr.

Vi planlægger at starte en ny gruppe i København mandag den 20. marts 2017 - med ialt 6 møder hver 2. mandag fra kl. 19.30 - ca. 21.30. Sted: Det Åbne Rum, Østbanegade 13 kld., København Ø. Lige ved Østerport Station. 

Ring el. e-mail for nærmere information eller tilmelding:
Svend Trier, Tlf. 39290336, Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.